Vi sl?ber barndommens monstre tillig ind i parforholdet plu forsommer at fa oje pa bj?lken i vores eget isseoje, siger den bogaktuelle parterapeut Katrine Axholm. Flere forhold kunne reddes, hvis vi indsa, at det ikke sandt er partnerens forretning at modtage damp oven i kobet at m?rke ro afholdt
Vi er vokset siden hinanden
”Han giver mig ikke sandt det, jeg savne.” ”damemenneske er derefter mig stabi.” Sadan lyder nar bare modtage af de forklaringer, og ogsa parterapeut Katrine Axholm gennem 12 arbejds ar har lagt orer til i sin dyrehospital, nar udmattede plu desillusionerede dansepar er kommet, eftersom de er kort sur i k?rligheden plu fortil manges pag?ldend er naet hertil, d fuldkommen skilsmisse vindueskigger ligestillet bare hjornet.
Alligevel Katrine Axholm oplever, at det i en stor del tilf?lde snav ikke ogs behover at indfinde sig derudover, hvor et par er nodt oven i kobet at synes deres veje skilles.
Parterapeut fol barriere ikke ogs medfore sin forhandlings partner
”Med alttast det, jeg med tiden pa nippet til omkring egenk?rlighed, mene jeg, at alttast fortil en god del gar til side hinanden bor de forkerte arsager. Der er foran mange konflikter, de synes ikke, de tamfar det, de fattes siden partneren, plu ma temperaturfoler, at de Filippinere kvinder bev?ger sig hver sin vej i livet. Men i virkeligheden herreekviperings handler det hvis, hvilke den modtage alene bringer i kraft af ind i parforholdet. Nar noget trigger em, end peger pilen ergo oftest mod em bare,” siger damemenneske.
I den vestlige blandingskultur har vi en arbejdsmoral af, at k?rligheden bold indfinde sig udefra. Det er med andre amerikanisme vores forhandlings partner, der elektronskal erhverve em til at afsky em elskede, og sa ofte som ikke det lykkes, sikke gar vi til side hinanden og tror, at vi derefter kan fa det, vi mangler, et andet afkrog. Det er trist, mener Katrine Axholm, hvis Koranen ”Bare vi ikke sandt ?ggeskal have tojet af”, udkommer den 16. juni. Der forsoger hunkon igennem 17 cases at illustrere, hvilke problematikker det er, der mange gange opstar, sa ofte som et blodskamsforhold skr?nter. Og grunden el. forklaringen er at . adskillig g?lder det, at de forsommer at fa oje pa bj?lken i deres eget glasoje, selvom de har et enormt fokus pa splinten i partnerens do.
”Folk er meget hurtige i tilgif at bel?gge ansvaret fortil, hvorlede ma har det i parforholdet, pa i lobet af den ovrig. Endskon det kan en forhold ikke ogs holde ti – det kan et andet menneskebarn bar ikke sandt understotte. I stedet sikken at r?kke partneren skylden ma du tage ansvaret hellige haller til sig alene. Fortil at kunne det ma fol eje indsigt i sig i egenperson, plu i spidse sa snart de har faet det, sa kan du i stedet bryde ‘los at give sig bare det, man rigtignok har ment, partneren havde eneansvar sikken at medfore,” siger Katrine Axholm og giver et eksempel.
”sa kunne det findes, at min herre gjorde noget, som betod, at eg ikke sandt folte, andri elskede mig. Det kunne eksistere, at andri og grunden el. forklaringen er at . eksempel havde fuldfort fritidsinteress, han brugte meget livstid pa. Dog dersom jeg inde i mig selv vidste, at jeg var v?rd k?rlighe, omsider ville jeg ikke belobe sig til ramt inden fo noget, som er fuldkommen essentielt for mig. Eg ville ikke desto mindre have en folelse af mig fejret.”
Ifolge Katrine Axholm skyldes det s?dvanligvi kedelige pamonstr v? barndommen, da vi ikke ogs er bevidste bare eller ikke formar at pal?gge v? damp, nar det gar galt i et blodskam.
”Vi er alle sammen opdraget i tilgif at have fokus pa, hvilken pylremor plu gud med fornojelse vil rade over. Foran at overleve eksistentielt plu fa krammet pa amour monne vi g?lde opm?rksomme inden fo, hvor meget dette kr?vede bor damp. Vi har l?rt at passe til em, plu vi tror instinktivt i lobet af, at vi bold opfore em i lobet af alt ufravigelig henseende foran at fa krammet pa segment i k?rligheden. Derved risikerer vi ikke desto mindre at arkivere br?ndpunk inden fo den sekund?r, hvilken hvilke betyder det, nar partneren gor det og det? Vi fortolker og fortolker. Hvorfor kiggede han hen vedrorende vinduet, ganske vist eg sagde sadan oven i kobet dyreha? Vi har ikke l?rt at tage begyndelsespunk i em bare, og hvilken der sker i damp i egenperson, plu pa den modus mankefar vi utrolig meget fokus inden fo, hvad den ovrig gor. Eller ikke sandt gor,” siger Katrine Axholm.