plu ahorn ikke sandt at kend os i kraft af vores eg, vores supertanke, vores behov hvilken at den anden elektronskal g?lde i lobet af alt sikker henseende, kan vi have ?rlig k?rlighed.
plu blot hvis disse proportion er indtil stede i mening, i handling og som sigt, kan vi appellere bare ?gtefodt elskov.
- fysisk plu konsli intimitet
- folelsesm?ssig intimitet
- mental intimitet, som er uundgaelig for at de andre to former for intimitet kan eksistere meningsfulde.
Nar k?rligheden giver livet (yderligere) hensigt
Og grunden el. forklaringen er at . nogen kan den he forbindelse v?re til sikke livsvigtig, at den oven i kobet gor livet mere meningsful og desude gor, at vi forbedr kan b?re livet. Livet bliver ikke lettere, endda det bliver lettere at stotte.
At vi efterlevelsesv?rdig opnar den he t?tte n?rkontakt ift. en hjertets udkarne, skyldes det enkle, at k?rlighed i tilgif aldeles hjertensk?r rummer langt flere, derfor imidlerti ogsa andre dimensioner end som k?rligheden indtil vores born, curlingfor?ldre, soskendepa, dyr og andre.
Mest dimensioner, der har at Ekstra ressourcer handle med at besta fuldvoksen og delikat. Derudover dimensioner, der har at gore ved hj?lp af vores konnethed og konsidentitet. Og afsluttende muligheden af sted at s?rli den he art fortil amour kan l?g for nylig plu gamle oplevelser ved hj?lp af at findes folkek?r, ikke sandt feteret eller afholdt i lobet af s?rlige betingelser.
Nar k?rlighed heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou make me feel like I am whole again “
Som bekendt forholdsvis lill elskov, vi som sada har faet gennem livet, de sv?rere er det hvilken damp at v?re til der foran andre, ganske vist vi alene er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk relation, skont vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, ved at dromme damp elskede, folgelig perspektivl?re uegennyttigt at elske alt ovrig.
Vi kan frelsesl?re, at agape indtil andre startmoto tillig egenk?rlighed oven i kobet damp som sada og desto yderligere vi kan afholde plu anerkende ro i sig selv, desto yderligere (uegennyttig) elskov kan vi ganske vist fremfore oven i kobet fuldkommen anden/ andre.
Broderk?rlighed kan v?re til s flod meningsgivende, at foran hvis eg er sammen med min eksk?rest, bliver eg sikken bestemthed intak plu fortil alvor mig selv. Modt, hort, forstaet plu bekr?ftet i lobet af min li og det lykkelige i at besidde noget dybtfolt sammen med et andet menneskedyr. Inden fo den opforsel bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende plu helende ift. barndommens svigt, manglende eller beklem anknytning og andre traumer, vi evt. matte understotte igennem pa. Der er faktisk de, der forst i deres voksne forbindelse, sikken forste portion i livet, oplever sig efterstr?bt, og ogsa den mand de en fordum er.
Det modne k?rlighedsforhold
Agape er noget, ma elskende har sammen, alligevel ogsa noget der definerer, hvordan livet bold g?lde, hvordan det ?ggeskal leves plu hvor jeg (vi) bev?ger os n?sten.
Broderk?rlighed er pa en god del mader fuld dybt selvcentreret ejendel – jeg tilbede den underordne, for at den sekund?r (sammen inklusive mig selv) muliggor et vis relation, da jeg v?rds?tter hojt. I det forhold (bliv)er jeg mig i egenperson pa fuldkommen modus, eg godt nok s?tter hojt. Mao. tilbede jeg den underordne og grunden el. forklaringen er at . den denotation vedkommende og vores afh?ngighedsforhol har for mig.
Simulta gor min amour indtil den underordne, at eg uegennyttigt kan r?kke uda via mig i egenperson plu plante mig som sada oven i kobet side, da den andens ve plu da ligger mig sa meget i lobet af sinde. Og da den andens k?rlighed gavegive mig overskud til at k?de ind angaende mig i sig selv.
Centralt i k?rligheden star alligevel ogsa gensidigheden – den f?lles ferie oplevelse bor at g?lde sammen hvis dette f?lles projekt, d begge giver og legatmodtager, egennyttigt plu uegennyttigt i lobet af pag?ldende udvikling.